- Project Runeberg -  Livsspørgsmaal : Blandede Skrifter /
xxxvi

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XXXVI
det mig ind; »Det kan umulig forholde sig saaledes.
Det er kun en Drøm. Du maa se at blive vaagen!«
Men hvormeget jeg end bestræber mig herfor, vil det
dog ikke lykkes mig. »Hvad skal jeg dog gjøre ?
Hvad skal jeg dog gjøre?« spørger jeg mig selv, idet
jeg kaster Blikket opad. Ovenfra møder der mig den
samme Afgrund. Og idet jeg lader Blikket fortabe
sig i Himlens uendelige Dyb med Ønsket om at
glemme Dybet neden under, glemmer jeg det virkelig
ogsaa. Uendeligheden forneden frastøder og forfærder
mig; Uendeligheden foroven tiltrækker og styrker mig.
Jeg hænger stadig over Afgrunden paa de sidste
Remme, som endnu ikke ere gledne bort under mig;
jeg er mig bevidst, at jeg hænger saaledes; men jeg
ser opad, og min Frygt er forsvunden. Og, som det
forekommer i Drømme, hører jeg en Stemme, der
siger: »Læg Mærke hertil; det er herom detgjælder!«
Og medens jeg stadig ligger og ser op i det uende-
lige Rum, føler jeg mig beroliget; jeg mindes alt,
hvad der er sket, hvorledes det er gaaet til: hvor-
ledes jeg bevægede Fødderne og kom til at hænge i
Luften, hvor angst jeg blev, og hvorledes min Angst
fortog sig, ved at jeg gav mig til at se opad. Efter
at have ligget saaledes en Stund, spørger jeg mig
selv: »Er det endnu stadig som før?« Og idet jeg
herved ikke saa meget ser mig om, som igjennem
hele Legemet fornemmer det Støttepunkt, hvorved jeg
holder mig, viser det sig virkelig, at jeg hverken
svæver eller synker, men at jeg holder mig fast. Ved
at føle mig for med Hænderne opdager jeg, hvor-
ledes der lige under Lænden paa mig endnu befinder
sig en Rem, ved Hjælp af hvilken jeg, idet jeg ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:41:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livssporg/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free