- Project Runeberg -  Livsbelysning /
63

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Solen nævnes først i Planetfortegnelserne.

63

tryk for, at Skikken den Gang længe havde hersket i
Landet. Omtrent 600 Aar tidligere kunne vi da ogsaa
paavise sikre Spor af Stjernetydningen. Herodot1
fortæller nemlig om Ægypterne: „Der er ogsaa adskillige
andre Ting, som de først have fundet paa, nemlig
hvilken af Guderne hver Maaned og hver Dag tilhører,
og hvad hvert Menneske efter den Dag, paa hvilken
han er født, kan vente at møde i Livet, hvilken Død
han vil faae og hvorledes han vil blive." De tidligste,
men ganske vist endnu usikre, Spor af Stjernetydning
ere forskellige Planetfortegnelser, af hvilke den ældste
henføres til det saakaldte 19. Dvnasti, omtrent 1400
Aar f. K.2

I disse Planetfortegnelser er der et ægte eegyptisk
Træk: Solen nævnes altid først. Dette blev ogsaa den
Hovedbetingelse, som Ægypterne stillede for at gaae
ind paa Stjernetydningen. Lidt efter lidt vænnede man
sig til den nye Hieroglyfskrift paa Himlen, der
opregnede det enkelte Livs Indhold, endog førend det var
levet. Lidt efter lidt blegnede den gamle Tidsinddeling
i ti Dage og veg for Planetugens syv Dage, der her
som andensteds begyndte til blot astronomisk Brug og
endte med daglig Anvendelse hos Hvermand.3 Men
hvad man hverken vilde eller kunde opgive, var
Forvisningen om Solgudens altformaaende Kraft. Med
Troen paa en treenig Gud, der lod sig føde til Jord,
ja steg ned i Dødsriget for at frelse Menneskene,
antog Stjernetydningen uformærkt et andet Præg. Vel
straalede Skæbnens Vilje uforanderligt fra oven ned.
Men Saturns ildevarslende Blik var, lige saa lidt som
Nilens Tørtid eller Døden selv, kun blot og bar Ulykke,
der som en glubsk Sjakal styrtede sig over Mennesket.
Bagved Planeternes Gang, som bag Nilens Løb og
Livets Veje, tegnede sig en stærkere Magt, der ledte
det Alt, bugtet, men fast, til Lykke.

Sit tydeligste Udtryk fandt dette i det nye Syn
paa Ugen. Efter assyrisk-babylonisk Opfattelse laa
Hovedvægten her nødvendigvis paa Tallet syv. Først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free