Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•279
Dudevant var netop begyndt at blive et brændende
Spørgsmaal i Pariseropinionen. Aaret forud havde
hun debuteret som Romanforfatterinde, og derved
var hendes fortrolige Omgang med Balzac. Jules
Sandeau, Alfred de Musset og andre Repræsentanter
for den unge, romantiske Skole, hendes eventyrlige
og dristige Ture rundt i Byen, forklædt som
Student, og alle hendes øvrige (dels virkelige, dels
paaduttede) Extravagancer komne i Folkemunde. At
den 20aarige norske Dame, der var en ivrig
Ro-manlæserske, under disse Omstændigheder har faaet
fat i George Sands, Aaret forud udgivne Romaner,
«Indiana» og «Valentine», synes højst sandsynligt.
Men selv om dette ikke skulde være Tilfældet, selv
om hun ikke under sit Ophold i Paris skulde have
stiftet Bekjendtskab med George Sands Arbejder og
de gjærende Tidsspørgsmaal, som havde fremkaldt
dem, saa bliver det dog ikke desto mindre hævet
over al Tvivl, at det er Læsningen af disse
Romaner med deres heftige Diskussjon af Forholdet
mellem de to Kjøn, som sent eller tidlig gav Stødet
til, at Camilla Collett bag sin egen personlige Ulykke
lik Øje paa et almindeligt Samfundsonde og fandt en
Ide, et Princip bag sine personlige Ønsker.
III.
Aarene gik, og Camilla "Wergeland var allerede
kommen et godt Stykke ind i den Alder, da en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
