Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•212
og Welhaven brød løs. I denne Kamp
respekteredes ingen Neutralitet, og selv en saa fredelig
Natur som Jørgen Moe maatte tage Parti. Den
rastløse Henrik Wergeland med alle hans urolige,
revolutionære Ideer var en for Moe altfor fremmed
Aand til at kunne vække hans Sympathi, og da
Welhaven og haus Tilhængere stod ham langt nærmere,
var det naturligt, at han sluttede sig til dem. En
absolut Tilhænger, som Partiet i alle Henseender
kunde stole paa, var han imidlertid ikke; det
fremgaar med tilstrækkelig Tydelighed af, at da den
welhavenske Skare meldte sig ud af
Studentersamfundet og stiftede Studenterforbundet, fulgte Moe
ikke med, skjønt det, ikke skal have manglet paa
Opfordringer dertil. Han var nu engang Medlem
af Samfundet, og en saadan Demonstration som
denne Masseudmeldelse var hans Natur imod. Af
denne hans Stilling i Striden kan man let forstaa,
at han ikke blev nogen aktiv Deltager; han holdt
sig passiv paa Tilskuerpladsen. Saavidt jeg ved,
stillede han sig kun en eneste Gang i de stridendes
Hækker, nemlig dengang Wergeland i 1834 havde
offentliggjort sin nedbrydende Kritik over
Oehlen-slägers sidste Værker. Moe nærede en meget stærk
Beundring for Oehlenschläger, * og da Wergeland i
* Den, som vil overbevise sig herom, behøver blot at
læse hans „Prolog ved „Hakon Jarls" Opførelse efter
Oehlenschlägers Død" (I, 390).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
