Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prcesten opgav Salm en og laste den op med en
egen Pathos, en Sjoeldenhed i Deklamationskunst, der var
meget beundret i den D el af Landet, hvorom her er Tale.
Stemmen begyndte med en Mellemtone og kravlede derefter
stadig hojere og hojere opad til et vist Punkt, bvorpaa den
dvcelede med fa rlig t Eftertryk paa det sidste O rd, og saa
pludselig — dumpede den ned, som Blokken paa en
Ram buk:
Kan efler
Paradis
andre
larnpe
vel eje,
ad blod-
M en« bestankte Veje.
Han stod meget hojt anstreven som Oplaser. Ved
Sammenkomster mellem meget religiose Personligheder
mvdte han altid for at deklamere Poesi, og naar han var
fardig, plejede de tilstedevarende Damer altid at lofte
Handerne i Vejret og derefter lade dem falde magteslose
ned i Skodet, rulle med Ojnene og ryste paa Hovedet,
hvilket stulde sige saa meget som: „O rd kunne ikke udtrykke
vore Folelser, det er for stjont — altfor stjont for denne
dodelige Verden!"
Efter endt Salmesang vendte den velarvardige Pastor
Sprague sig om til en P u lt og begyndte O plåsningen af
Anmeldelser om Moder. Selskaber og lignende, en Liste
saa lang, at den ikke syntes at skulle faae Ende, for
Dommedag med det samme var forhaanden — i Sand-
hed, en aparte Skik, der dog endnu bestandig overholdes
i Amerika, selv i de store Byer, i vor med Aviser saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
