Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 NAAR VI FAAR FREMMEDE
Men nu var Mollemø naturligvis saa vaaken at
det var ikke tale om at faa hende til at sove mere
idag!
Og alle vi andre var saa trætte av at stelle alene
hjemme at det var ingen som orket at dække aftens-
bordet.
Det hadde jamen været en anstrengende dag for
alle med opvask og høiing og kjerning av smør.
»Aa mor, la os faa spise aften nede paa jordet
ved sjøen — i alle høisaatene — det har du saa ofte
sagt var det deiligste du visste — Mollemø er ikke
det mindste træt —hun kan godt være oppe til imor-
gen — vi skal bære al ting ned selv.«
» Vil dere bære mig ogsaa da— ?
»Ja, ja, vi skal trille dig i trillebøren, mor — der
sitter du saa yndig — vi har trillet dig før, vi orker
det godt.«
Mor er altfor træt til at gjøre nogen indvending
i nogensomhelst retning.
»Dere kan trille mig som dere vil og hvor dere
vil naar jeg bare slipper at trille noget selv — vi for-
tjener at ha det hyggelig ikveld — tril væk!
Og det varte ikke længe før hele familien triller
nedover bakken og ut paa jordet — Pylle i spidsen
med Mollemø paa armen — men Pylle triller ikke
— nei, hun svæver aldeles som hun ikke berørte jor-
n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
