- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
166

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

Hawthornden.

Opholdet her i Edinburgh har jeg benyttet til en
lille Udflugt til det nærmeste Højlandsparti, man kan naa;
jeg sidder paa en Høj i Nærheden af Esk-Floden, der
strømmer forbi Hawthornden og Rosslyn; halvt skjult af
Ahorn, Birk og Gran bruser Vandet af Sted i Dybet; stille
og fredeligt er her, saa fuldstændig forskelligt fra de sidste
Dages urolige Gyngen op og ned, at det vilde være
underligt, om ikke Tanken slog sig til Ro, udhvilede sig i den
milde Sommerdags Fred, medens jeg lytter til Vandets
bestandige Mumlen og indaander Højlandets Skovluft.

Næsten lodrette og dog skovklædte Skrænter danne
Dalens Sider, i hvis Bund Floden har sit Leje; Stien, som
jeg nys passerede, snor sig i utallige Bugtninger, snart
smal, saa at man næppe kan gaa der, snart bredere —
langs Bredderne; hist og her fra en fremspringende Pynt
ser man ud over den stejle Skrænt, dybt, dybt ned;
bestandig den samme dæmpede Brusen, og, saa langt Øjet
naar, de stejle, skovbevoksede Skrænter!

Et vidunderligt Sted for Hvile og Drømme er
Hawthorndens dejlige Park! En gammel Kone, der optræder
som Cicerone, fortalte mig nys en hel Del i en Dialekt,
som jeg ikke forstod stort af; jeg maatte se King Robert
Bruce’s Kammer i Klippen; hans Soveværelse og
Dagligstue! Hs. Majestæt har stillet tarvelige Fordringer til
Tilværelsen og slaaet en proper Næve at dømme efter det
Slagsværd, han til Ihukommelse har efterladt sig! Hans
Sovegemak havde samme Omfang og Udseende som en
almindelig Bagerovn, og omtrent samme Belysning, idet
et Hul i Klippevæggen tillod lidt Dagslys at komme ind,
men samtidig, hvad der for mig havde størst Interesse,
gav Adgang til en Udsigt saa henrivende dejlig, at man
gerne tilgav den gamle Herre, at han en Gang i et Anfald
af Gnavenhed havde kastet nogle Stykker af sine Gæster
ud deraf — hvis jeg ellers forstod min gamle Ledsagerskes
Beretning rigtig!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free