- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
66

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

et lille Vænge, i Forfjor mosgroet og slet, var af Mr.
Duncan gjort til et meget produktivt Areal ved at holde
Faar om Vinteren paa Stykket, — hvor der fandtes et
Skur til Læ i daarligt Vejr, og fodre dem med Halm og
Oliekager; der var en højst mærkelig Difference paa Græsset
der og i Nabostykkerne — tæt Bundgræs af Rapgræs og
Kløver og ikke Spor af Mos; det synes, som om Metoden
for Græssets Forbedring er den samme ogsaa for større
Arealer; en Farm i Thingwall Dalen, hvor der var 400
Faar, havde paa lignende Maade produceret gode
vedvarende Græsgange; en Del af Faarene fededes i disse
Indelukker ved Tilskud af Oliekager; om Vinteren græssedes
Levefaarene til Dels i Almindingen (scathold) med Tilskud
af noget Hø; det interesserede mig meget at se den
systematisk gennemførte Udgravning eller rettere
»FugtighedsRegulering« paa disse »scatholds«; i Stedet for at lade
Vandet skære sig ned i Tørvejorden, der overalt dækker
dem til flere Fods Dybde, hvor det selv fandt Lejlighed,
var her, med regelmæssige Mellemrum, lagt Vandrender
(Smaagrøfter) med ringe Fald, altsaa i skraa Reining,
ned over Lierne; derved opnaaedes, at Udtørringen ikke
blev for stærk under tørre Perioder om Sommeren.
Jorden er dyr — Mr. Duncan betaler 30 Sh. pr. Acre
(36 Kr. pr. Td. Land) i Forpagtningsafgift for de
Smaaarealer, han havde umiddelbart ved Byen; en lille Farm,
der for 20 Aar siden svarede en Afgift af 3 £, maatte nu
udrede 30 £ — saaledes ere Ejendomsværdierne stegne i
Nærheden af Scalloway, der ganske vist ogsaa er udviklet
til en betydelig Handelsplads, hvor Tusinder af Sildetønder
i denne Tid fyldes ved Hjælp af den store Fiske-Flaade,
som er beskæftiget med Fangsten; da tillige Arbejdet er
dyrt (24 å 32 Øre pr. Time for almindelige AÅrbejdere),
maatte Mr. Duncan indrømme, at hans Landbrug var
temmelig kostbart, men Mælk skulde han jo have til sin
store Børneflok; Amy og Duncan (3 og 6 Aar) spadserede
med os i Marken, og en hel Flok var der desuden i det
lille Hjem, hvis største Mærkværdighed forøvrigt var »et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free