Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAAR TANTE SPILLER PIANO.
69
af Beethoven. Og til takten af dens bløde toner
skrider de frem alle disse valsende, længtende
par, som vi kjender fra tantes fortællinger;
skikkelse efter skikkelse er os kjendt. Alle disse
søstre af den S—ske slægt, den ene vakrere end
den anden, mørke og blonde i rigeste udvalg.
Især en af dem træder tydelig frem, som vi ser
hende paa det gamle daguerretypi paa væggen
bag efeugrenen; hun med stramt sluttende sort
kjole og nedfaldende hvid krave. Over dragten
noget puritansk, men i de mørke, dyb-blaa øine —
en verden fuld af erotik! Og hun danser med
ungdomsvennen, ham, som hun skiltes fra i livet.
Men se, hvor han er aristokratisk fin, hvor sirlig
hans bittesmaa fødder træder dansen, mens øinene
farer raadvilde om mellem alle de smukke søstre —
han vil elske dem alle, ser dog dybest i hendes,
han danser med.
Og vi kjender flere af kavallererne. Denne
unge lystige student, som skulde studere theologi,
ligesom faren, men som endnu ikke har tilegnet
sig andre præstelige egenskaber end at kunne
„katekisere" morsommere end nogen anden i
verden! Ogsaa han flagrer fra blomst til blomst —
ler og glider undaf — flk ingen af dem alle!
Og her er to, som siden flk et navn: begge
eventyrfortællerne — han, den brede,
sanselig-djærve, som foruden at samle paa eventyr ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
