Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 5 —
gen bestemt retning. Skulde vi endelig
klassificere hende, saa maatte hun ind blandt
romantikerne. Men det var hverken den saakaldte
nyromantik eller nogenslags gammelromantik.
Man tænke bare paa en nyromantiker som
Obstfelder, og man er straks paa det rene med, at
i den retning kan vi mindst af alt putte Selma
Lagerlöf ind. Man tænke paa hendes djærve,
dagklare og svulmende lyrik og paa hans
sygelig tendre og lyssky smaa jeg-udbrud. Eller
man læse noget af den gamle danske romantik.
Chr. Winthers, St. St. Blichers, eller H. C.
Andersens fortællinger, og man vil ikke finde
et eneste berøringspunkt mellem disse og Selma
Lagerlöf. Jo, ett har de fælles, den hellige
naivitet, som maa til for at være en „virkelig
digter". Men hvor virker ikke de gamle danske
herrers naivitet flau og fad mod denne unge
svenske kvindes kjække mandighed midt i alt
det hellige enfold!
Nei, naar efterverdenen skal skrive den
sidste tids literaturhistorie, saa blir de nok nødt
til at gi Selma Lagerlöf sin egen rubrik.
Kanske dog ogsaa alle var enige om en
ting til, at hendes digtning virked ophøiet, at
der over hende virkelig var denne ædle
selvforglemmelse, som fører digterne bort fra sit eget
kjære lille jeg og lar dem føie sig i forbund
med al skabningen, som er tilsammen. Thi her
gik digterblikket ud over al verden den vide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
