Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORS ALPEVIOL.
39
.Ta, bladene var hvide. Men inderst inde
ved hjerteroden havde den en dybrød plet, som
lued som blod imellem det skinnende hvide.
Slig saa den ud, mors alpeviol, hendes
hilsen til mig fra de dødes — nei, fra de levendes
land!
Og jeg graat over den.
De var jo billedet paa hendes renhed, de
skinnende hvide blade.
„Salige er de rene af hjertet; thi de skal
se Gud," havde han jo sagt den fremmede unge
præst, som talte ved hendes baare. Han havde
ikke kjendt hende; men nogen maatte ha git
ham et indtryk af hendes renhed.
Men billedet paa hendes moderkjærlighed
det var den dybrøde plet, der inderst inde —
hendes hjerteblod, som hun gav for os gjennem
alle de mange aar. Draabe for draabe gav hun
af det. Det drypped og drypped i glæde og i
sorg, det varme hjerteblod, indtil hun havde git
al sin kraft og var blit gammel og sløv.
Lidt efter lidt havde vi mistet hende.
Derfor var ikke sorgen saa voldsom, da hun virkelig
døde. Bare saa uendelig vemodig.
Alderdommens sløvhed havde saa længe ligget over hende
og gjemt saa meget af hende for os.
Men nu ? Hvordan var hun nu ?
4
Der stod hendes billede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
