Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•32
HELENE LASSEN.
medens glæden bare er smaa lette skumbølger
over det natsvarte dyb.
Men tænk, om det var omvendt? Om
glæden var livets dybe bund? Det egentlige,
oprindelige ?
Det er jo det, som er dagens tekst paa Alle
blommers dag. Og den er trofast blit præket
saa længe jorden har staat. Alle de hvide
hæggeblomster, som sommerglade vugger de lyse
hoder oppe i trækronerne i mark og skog. Alle
de skjære syrener, skjærsommerens fagreste blomst
inde i de dyrkede haver — glæden har de sunget,
ikke med ord, men med en bedaarende duft fra
ungdommens aller lyseste land.
Og alle de smaa blommer nede ved hæggens
og syrenens fod, de blander sin spæde sang «aed
de svaiende trækroners.
Se den straalende røde pragtstjerne, den luer,
som stod den i brand af glædens dybeste glød.
Se den guldHimrende soleie, støbt af glædens
pure guld.
Se løvetanden, saa kraftig, saa ædel og
stilfuld af form, baade til blomst og til blad, at
kunstneren valgte den til sin blomst — der findes
ikke vemod engang, endsige sorg i dens
guldgule pragt.
Se alle violerne. Ikke den blege, duftende,
lillafarvede; den døde af vaarens vemod, den, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
