Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 92 —
ligere og ligesom mere selvfølgeligt paa mig end alle de
andre — pyt, han kjender nok præstefruen — saa er
der en liden fyr, som vi kalder „Triaaren". Og nu skal
du høre hvorfor.
Det var en morgen, længe før lian var begyndt at
gaa paa skolen, at alle yi i præstegaarden skulde gjøre
en liden fodtur op i bygden. I)et var en deilig
vaar-morgen; fuglene kvidred og sang. Saa faar vi pludselig
høre en kvidren, som ikke kom fra nogen fugl, men fra
en liden fyr i blaa undertrøie og graa bukser. Prakken
havde han lagt igjen hjemme, for solen stegte saa varmt
i ryggen; men bukserne maatte han nu ha, om ikke for
andet, saa for lommernes skyld; for har en ikke lommer
til at grave hænderne dybt ned i, saa gaar det ikke an
at plystre, ialfald ikke saan karslig plystring, som det
kan være lidt mon i, naar en gaar og ræker efter en
vei. Han havde gaat et langt stykke vei alene denne
vesle karen og saa saa kjæk og fornøielig ud, at vi maatte
stanse og snakke med ham.
Hvor han var fra, saa vi straks paa øinene, for de
er saa mærkelig lig hverandre i øinene alle fra den
gaarden; men vi sladde ha greie paa, hvad han lied og
paa, livor gammel han var. Det første spørsmaal greied
han fint, for han lied naturligvis Peder, han ogsaa.
Men da vi spurgte om, hvor gammel lian var, saa
han pludselig ned, og hans freidige smil frøs aldeles bort.
Yi skjønte, vi havde gjort noget rent galt, for han
grunded dybt og haabløst, akkurat slig, som jeg har set
skolebørn grunde, naar de f. eks. blir spurgt om, naar
Trediveaarskrigen begyndte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
