Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 54 —
minked betænkelig. Et par dage saa vi slet ikke den
graa, men bare de røde. Formodentlig sad hunnen
hjemme i redet og lod sig varte op af sin mand, og jeg
er sikker paa, han bar mad hjem til hende.
En dag sad begge de røde og ledte og ledte i neget.
Nei, dette gik ikke an!
Jeg samled nogen brødsmuler, tog et par ski,
nær-med mig forsigtig neget og strødde smulerne paa sneen.
Naturligvis fløi de forskrækket hort, men kom snart
tilbage og begyndte at se paa brødsmulerne. Men nei,
desværre, det var nok sandt, at de var dumme ogsaa;
for de forsøgte ikke at spise paa dem, og smulerne laa
der og blæste bort eller snede ned.
Nogen dage efter blev den ene røde dompap borte;
den anden kom alene, og senere paa dagen kom ogsaa
Pipelipipipa alene. Saa kunde vi skjønne, at hun havde
mistet sin trofaste mage, siden hun ikke længer havde
noget følge. Og en dag fortalte smaagutterne, som
havde været paa ski oppe i skogen, at de havde set
noget vakkert rødt paa sneen. Det saa ud som
rosenblade ; men da de kom nærmere, saa de, at det var røde
dompap fjær. Stakkar, det var sikkert Pipelipipipas
mand, som paa en af sine flittige morgenture, mens hun
endnu sov, var iblit spist af en graadig røskat til
frokost!
Ja, der laa dens fjær; men hvor tror du, at den
flinke lille dompap var henne nu? Jeg tror, at dens
lille trofaste sjæl var fløiet til sit „fædreland", til
rosernes leir i Paradisets have, og at den nu sidder der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
