- Project Runeberg -  Nogle Optegnelser om mit Levned /
4

(1894) [MARC] Author: Frederik Ludvig Liebenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— for den alt for overdrevne Moderomhu. Nu
drejede Alting sig om hende, og jeg blev mere
overladt til mig selv.

Fra vor Bolig i Skidenstræde, som vi
forlod, da jeg var halvtiende Aar, bevarer jeg en
Erindring, der synes mig ikke uden Interesse.
I en af min Faders Bøger havde jeg fundet
Baggesens Digt: »Da jeg var lille«, saaledes
som det første Gang var blevet trykt, og i en
anden det samme Digt meget omarbejdet; disse
to Bøger havde jeg taget ind i Dagligstuen
(jeg mindes saa tydelig Stedet, hvor jeg sad),
jeg sammenlignede Digtets første Form med
dets sildigere, satte smaa Blyantsprikker foran
Originalens siden omarbejdede Linier og skrev
Afvigelserne op paa et Stykke Papir. Min
Morbroder og min Fader gik samtalende frem
og tilbage; den Første saa’ i Forbigaaende
efter hvad jeg bestilte, og ytrede sagte sin
Undren derover for min Fader. Jeg hørte dog
hans Ord og lagde derved Mærke til hvad jeg
ellers vilde have glemt for mere end
halvhundrede Aar siden.

Hvorfra jeg saa tidlig havde faaet denne
literære Interesse, véd jeg ikke ret. Min Fader
hørte jo til det forrige Aarhundredes
Smaa-poeter af den Rahbekske Kreds og ophørte,
saa længe han levede, aldrig ganske med at
give sine Bidrag til den skjønne Literatur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:14:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lfllevned/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free