Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
280
Imidlertid maatte man, hvis denne betragtning var rigtig,
udstrække analogien ogsaa til at gjælde alle de paa jorden
levende organismers familie (eller flerhed af familier). Det
antages nu af fremragende forskere, at de levende væseners
stamme har eksisteret her paa jorden i übrudt slegtfølge i
noget saadant som 2000 millioner aar eller mere. Et saadant
tal, som ved første øiekast kunde synes at være uden spor
af praktisk betydning, er i virkeligheden af overordentligt
værd for nutidens menneskehed, som begynder at tvile paa
sin livskraft. Menneskeslegten er jo, ifølge evolutions
theorien, i virkeligheden en slegt, som har bestaaet her
paa jorden, gjennem opadstigende livs-trin, i millioner
af aar, eller rettere i hundreder, om ikke tusener af
millioner aar. Gjennem en saa lang tid har ialfald en enkelt
eller nogle faa organiske stammer kunnet fortsætte med at
gaa fremad i organisation, om end neppe uden forbigaaende
tilbagegang. Det er uvidenskabeligt at isolere det enkelte
folkeslag og tale om dets begrænsede livsløb. Det enkelte
folkeslag maa have bestaaet, i kimplasma-form, lige saa
længe som menneskeheden, ja saa længe som nogle af
jordens urgamle beboere.
Den gamle theori om, at folkene nødvendigvis ældes og
dør, ligesom individerne, maa ansees for ganske forældet,
efter vort nuværende kjendskab til forholdet mellem
individ og slegt. Ifølge Galton’s af Weismann viderebyg
gede theori er ikke individet i sin helhed nødvendigvis
dødeligt, ialfald ikke under de nuværende kosmiske vilkaar.
Alene de «somatiske“ celler er nødvendigvis forgjængelige,
medens kimplasmaet kan vedblive at leve videre i übe
grænset tid.
Naar vi sammenstiller disse to overordentlig vigtige
resultater af den nyere livs-forskning, nemlig at en del af
enkelt-organismen, nemlig kimplasmaet, under gunstige om
stændigheder kan leve videre fra slegtled til slegtled, og at
menneske-slegten maa tænkes at stamme fra jord-beboere,
som har levet i übrudt slegtfølge gjennem millioner af aar,
da maa vi nødvendigvis slutte, at der ikke under de nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
