Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
nutidens kulturfolk, som den der rammede Grækerne og
Romerne og deres orientalske forgjængere.
Leo Tolstoi har, som Carlyle og Ruskin, seet feil paa
mange punkter, fordi han ligesaa lidt som sine forgjængere
havde en udviklet kultur-videnskab til sin hjælp. Men
Tolstoi vil dog efter al sandsynlighed i
hovedsagen komme til at staa som en af menneskehedens
velgjørere, forsaavidt som han med en vældig stemnings
magt har pegt paa kulturens grund-sygdom og bidraget
mægtig til at vække til dyb eftertanke over kultur-syg
dommens problem og derved banet veien for dets viden
skabelige løsning.
Mænd som Rousseau, Carlyle, Ruskin og Leo Tolstoi
har stillet et problem, som alene kan løses af en strengt
methodisk videnskab om den menneskelige kulturs frem
gang og tilbagegang, om dens blomstring og afblomstring.
Disse mænds uvisnelige ære er den, at de med en stor
artet intellektuel og kunstnerisk energi har reist et
spørsmaal, af hvis besvarelse hele den euro
pæiske folke-families fremtid afhænger.
Disse mænds forsøg paa en besvarelse af problemet
maa ansees som blot foreløbig og paa mange punkter
uvidenskabelig. Men selve reisningen af problemet og det
energiske forsøg paa at besvare det er en kultur-bedrift
af saa høi rang, at den i visse stykker hæver disse mænd
op over alt folket. Hvor mange og hvor store feil Tolstoi
end kan have begaaet, — det nye Rusland, som allermest
i hans levetid har erobret sig en ærefuld plads blandt
Europas kultur-folk, vil for alle tider kunne regne ham
blandt sine største sønner. Og alle kultur-folk vil kunne
hædre den store digter som det nittende aarhundredes
merkeligste vækkelses-prædikant. Hans kur-behandling er
for radikal, hans syn paa nutids-kulturen altfor mørkt; men
det alvor, hvormed han har pegt paa kultur-sygdommens
fare, er af uvurderligt værd; og i det væsentlige har han
sandsynligvis ret i sit syn paa den pil-retning, hvori vi maa
stævne: mod virkeliggjørelsen af gjensidighedens princip.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
