Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 13. De hvide folks verdenserobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
250
paavirket af Walter Bagehot’s afhandlinger om
and Politics“. 1 Darwin mente, som Bagehot, at inden den
enkelte stamme eller det enkelte folk er de altruistiske eller
sociale dyder, som troskab, retsindighed, almenaand, af
allerhøieste værd i livskampen. Men med hensyn til for
holdet mellem stammer eller nationer er hans standpunkt
i grunden vaklende og uklart. Paa den ene side mener
Darwin med Bagehot, at mellem de forskjellige folkeslag
og racer gjælder fremdeles i nogen grad loven om kampen
for tilværelsen. Men paa den anden side forherliger han
paa flere steder ikke blot patriotismen og samfundsfølelsen
inden den enkelte stat, men ogsaa den altomfattende men
neskekjærlighed. Det sociale instinkt, som paa et lavere
livstrin er til uvurderlig hjælp for den enkelte menneske
gruppe i kampen mod alle slags fiender, udstrækkes paa
høiere udviklings-trin (siger Darwin) „til mennesker af
alle racer, til de aandssvage og lemlæstede og andre
unyttige medlemmer af samfundet, og endelig til de lavere
dyr“. Det moralske fremskridt staar for Darwin som
en væsentlig side ved den menneskelige kulturudvikling,
og han bekjender sig til den gyldne regel : Som I vil,
at menneskene skal gjøre mod Eder, saa gjører og I mod
dem.“ 2
Principielt og for sin egen del er altsaa Darwin ikke
nationalist, men menneskeven som Tolstoi. Som denne var
han en stor dyre-ven, der led kvaler ved tanken paa vivi
sektionen (som han dog ansaa for en videnskabelig nød
vendighed, til en viss grad). Bekjendt er ogsaa hans
brændende afsky for slaveri og hans jubel ved tanken paa
slaveriets fuldstændige afskaffelse.
Hvad der gjorde Darwins standpunkt i nogen grad
selvmodsigende, var ikke blot dette, at han tillagde «kam
pen for tilværelsen“ en hoved-rolle i den lavere livs
udvikling. Han indrømmede nemlig, at eftersom den men
1 Fortnightly Review, nov. 1867 til juli 1869. I bogform, newedition,
London 1905.
2 Descent of Man (New Edition) s. 191, 194, 202. Jfr. 188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
