- Project Runeberg -  Leo Tolstoi og nutidens kultur-krise /
226

(1911) [MARC] Author: Christen Collin - Tema: Biography and Genealogy, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 12. Verdenshandelens kulturmission

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

226
naaede videre end selve Alexander den store eller
Cæsar.
Det er ikke usandsynligt, at en mængde gamle kultur
spirer først af handelsmænd blev bragt fra det gamle
Ægypten og tilstødende lande til Vest- og Nordeuropas
folk, i form af nyttige redskaber og kunskaber.
Handelsfolk har været verdenskulturens trækfugle, som
har ført med sig kulturfrø ofte uden selv at vide det.
Samfundsstiftere har de været, med eller mod sin vilje, —
fremmere af gjensidig hjælp.
Det attende aarhundredes eller den store oplysningstids
mænd havde ikke ganske uret i sin forherligelse af handel,
selv om de overvurderede denne i dens traditionelle form.
En af oplysningstidens ypperste hoder, filosofen Hume,
betegner i en af sine essays en kjøbmand som en almen
hedens velgjører“ (a common benefactor). Kjøbmændene
er en af de nyttigste menneske-racer“. 1 Hume skildrer
livfuldt, i flere essays, hvorledes handel skaber ny nærings
flid, ny arbeidsomhed, nyt liv. Den frembringer, som han
og senere statsøkonomer har paavist, en arbeidsdeling,
hvorved forskjellige landes og landsdeles mennesker
kan yde hinanden overordentlige store gjensidige tjenester
(an exchange of good offices). Hume antyder endog (i
sin essay om handels-balancen), at der er noget guddomme
ligt ved handel, eller noget som stemmer med guddom
mens formaal med menneskene. Verdens ophavsmand“
(the author of the world), det velsindede Væsen, som
tilsigter alle sine skabningers vel,“ har givet de forskjellige
folkeslag meget forskjellig jordbund, forskjelligt klima og
afvigende anlæg. Formaalet hermed, mener Hume, er at
egge menneskene til fri bytteforbindelse og udveksling af
tjenester. Netop nødvendigheden af arbeidets deling og
den mest mulig frie bytteforbindelse vil paa denne maade
forene folkene til et samfund.
Allerede hos Hume finder vi de britiske frihandleres
store menneskevenlige drøm, som — trods alle senere
1 Essays i samlingen The WorlcTs Classics“, London 1903, s. 308.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:10:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/leokrise/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free