Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
militærudgifter, især i de sidste tredve aar. Jeg har ovenfor
nævnt, at de seks europæiske stormagters militærbudget i
de 28 aar fra 1870 til 1898 er vokset til næsten det
dobbelte. Og siden den tid har militær-udgifterne fortsat med
at vokse i stor maalestok.
Men det kunde jo tænkes, at ialfald stormagterne faar
fuldt vederlag, eller mere end vederlag, i form af et
voksende udbytte af sine kolonier og handels-foretagender i
fremmede verdensdele. De europæiske staters samlede
aarlige militær-budget paa henved 4 500 millioner kroner
kunde tænkes at være en indirekte produktiv udgift,
forsaavidt som den muliggjør Europæernes fortsatte deling af
jordkloden og udnyttelse af de tropiske og subtropiske
landes naturrigdomme og af de farvede folks arbeidskraft.
Een ting kan man være viss paa, nemlig at de vældige
militær-udlæg for tiden lønner sig, eller ialfald synes at
lønne sig, rent økonomisk (og socialt) for mægtige
interessegrupper inden alle de store lande. Ellers vilde der inden
disse samfundslag, som behersker en stor del af pressen,
have reist sig en kraftig og høilydt bevægelse mod
kaprustningen og et krav paa at stanse forblødningen snarest
mulig, ad en hvilkensomhelst vei. Den temmelig
almindelige lunkenhed eller ligegyldighed overfor fredssagen beror
ikke alene paa træghed, men ogsaa paa den omstændighed,
at store og mægtige interesse-grupper mener at staa sig bra
ved den nuværende ordning.
Mange tror endog oprigtig, baade i England og
Tyskland, at arbeidsgivere og arbeidere her har fælles interesser.
Den voksende folkemængde kræver en voksende industri.
Og industriens vekst kræver en stadig udvidelse af
verdensmarkedet. Kravet paa et større og større marked,
dette er for lederne af verdens-industrien som en
sammenfatning af millionernes raab efter arbeide og brød.
Og hvordan skulde den hvide folkegruppe kunne
fortsætte med at vokse, i antal og velvære, hvis den ikke
fortsatte med at underlægge sig hele jordklodens
naturrigdomme og med at lære de farvede folk (som hidtil alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
