Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor mission. Ved freden i Utrecht havde England,
gjennem Assiento-traktaten, betinget sig handels-monopol paa
hvert aar at føre en skibsladning med 400 negerslaver til
de spanske kolonier i Amerika. Men England blev til
gjengjæld det land, som under ledelse af William
Wilberforce og den yngre Pitt (fra 1788—1833), efter et stort
forberedende arbeide af Kvækerne, gik foran i kampen for
negerslavernes befrielse. Og som banebrydere for politisk
frihed, handelsfrihed og frihandel, religiøs tolerance og
ytringsfrihed, human fabriklovgivning, arbeiderforeninger,
kvindernes frigjørelse og beskyttelse af børn, kamp for de
lavere racers ret og beskyttelse af dyrene; og gjennem
sin ofte liberale kolonial-politik, ligefra Virginiens frie
forfatning i 1609 til John Morley’s nu vedtagne forslag om
at give Hinduerne større andel i styrelsen af Indien, — paa
alle disse omraader, ligesom i videnskab og kunst, har
Briterne ydet et vældigt bidrag til menneskehedens
fremgang.
Det er derfor i det mindste forstaaeligt, at engelske
geistlige, som the Reverend Bernard Snell (i „Sermons on
the Boer War“, 1902), har kunnet forherlige England som
nutidens Israel, selv om anledningen (nemlig Boerkrigen)
var uheldig valgt. Og det er forklarligt, at Lord Salisbury
har kunnet udtale, at „begivenhedernes gang, som jeg
heller vilde kalde Forsynets virksomhed, har kaldet dette
land (England) til at øve en indflydelse paa verdens
fremgang og skjæbne, saaledes som den aldrig før er blevet
øvet i noget verdensrige forud“.
Men endda mere imponerende for udenforstaaende er
det dog, naar andre Englændere tvertom er dybt
misfornøiet med al den vold og uret, som har klæbet ved
den britiske (som ved enhver tidligere) jord-erobring, og af
al sin magt kræver, at maalestokken maa sættes høiere.
At høisindede Briter lige fra Kvækernes optræden i
Amerika, eller fra Burke’s og Fox’s tid til nutidens
„pro-Boere“ og talsmændene for Hinduernes ret, har taget
parti for de undertrykte, og det endog midt under en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
