- Project Runeberg -  Leo Tolstoi og nutidens kultur-krise /
91

(1911) [MARC] Author: Christen Collin - Tema: Biography and Genealogy, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

91
Carlyle, som optager Goethes filosofi og omplanter den
i en skotsk-puritansk jordbund, siger (i w Past and Present“),
at «arbeide er Gudstjeneste“, Work is worship. Gud er for
Carlyle verdens-arbeideren“, the World-worker. Og vi
menneskelige arbeidere er hans medskabere, medarbeidere
i verdensarbeidet, som omdanner verden til en kosmos, et
guddommeligt kunstverk.
Bjørnson har kanske givet os det mest sangbare ud
tryk for den samme verdensanskuelse i hymnen til wdet
evige foraar i livet“, hvor menneskets høieste glæde er
den at være med paa at wøge evigheds arva, og hvor livs
fryden bestaar i at tage del i ny-skabelsens foraars
verk:
yde sin skjærv
ind til det eviges hverv
liden og svag
aande et eneste drag
ind af den evige dag.
111.
Ogsaa Tolstoi forherliger, som de store vesterlandske
digtere og tænkere, arbeidet, aktiviteten, den værdiskabende
virksomhed som den høieste menneske-lykke. Heri ligger
den dybe overensstemmelse mellem Vest- og Øst-Europas
forkyndere af en frisindet form af fromhed. Fra øst og
vest mødes nogle af den nyere tids største aander i at for
kynde arbeids-fromhedens glade budskab. Menneske
gavnligt arbeide giver den dybeste fornemmelse af lykke,
fordi det svarer til vor opgave, vor funktion, det guddom
melig skabende i vor natur.
Ikke mest mulig nydelse paa andres bekostning, ikke
størst mulig forbrug af frugterne af andres arbeide, ikke
den ting at slaa under sig de flest mulige under-mennesker“,
— dette er ikke den egte menneskelige lykke. Men størst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:10:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/leokrise/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free