Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
hædret med Alfred Nobels freds-pris, vil man spørge.
Man har svaret: Han var militær-negter, forsvars-nihilist.
Det klinger ikke godt her i landet, hvor vi hverken
vil eller kan tænke paa andet en forsvarskrig, til værn
for vore hjem og vort arbeide. Anderledes i Rusland,
i Leo Tolstois tidsalder. Hvorledes skal der et men
neske, som af al sin sjæl afskyr krigen som massemord
og anser den som det stik modsatte af arbeidet i Guds
tjeneste paa jorden, — hvorledes skal han kunne værge
sig og sine sønner og sønnesønner mod at være med paa
en ustanselig række af krige, som i sit væsen er angrebs
krig, udvidelseskrig, rovkrig, — uden ved at gjøre streik
overfor krigstjeneste?
Hvad Leo Tolstoi forfegter, for sig og andre, er intet
mindre end generalstreik overfor krigstjeneste, ja overfor
enhver statstjeneste, saalænge Rusland er et erobringsrige,
styret først og fremst i en parasitisk overklasses inter
esser.
Der skulde muligens mod til at give en saadan mand
Alfred Nobels fredspris. Men lad os ialfald sørge over,
at vi ikke har havt dette mod.
I den nyere tids massiveste erobringsrige reiser der
sig en mand, der begynder som modig jæger og tapper
officer og deltager i en af de ustanselige grænsekrige, men
som lidt efter lidt, gjennem et langt og overordentlig ære
fuldt digter-liv vokser op til at blive det moderne Ruslands
anklagende samvittighed, og som, midt i hjertet af det hellige
Rusland, alene af 100 millioner tilkjæmper sig lov til at
forkynde general-streik overfor en despotisk regjering. Lad
os ialfald indrømme, at det er et skjønt og sjeldent skuespil.
Lad os glæde os over, at vi i vor egen tidsalder har været
med at opleve et saadant syn. Een mand overfor en hel
tidsalder, —en mand overfor et helt system. Den store
slaviske verdens Rousseau og Voltaire i én person, revolu
tionsmand og reformator, en vidunderlig digter og et godt
menneske, som vil alle menneskers vel. En mand, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
