Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Sorgens tunge Budskab jeg svæved langsomt frem,
Tunge, sorte Skyer var mit Følge ;
Og hen mod Aftenstunden jeg nærmed mig Dit Hjem
Henover den skumklædte Bølge.
I Lænestolen sad Du, med Haanden under Kind,
Til Gud Du sendte Dine Bønner, fromme;
Ligblegt var Dit Ansigt, — der var Uro i Dit Sind. — —
Du havde sikkert anet mit Komme.
Og da Dit Blik mig skued’, da vidste Du det alt,
At Han iblandt de Faldne var den sidste,
At han til Ryes Brigade af Vorherre var kaldt, — — —
Da var det, som Dit Hjerte skulde briste.
Og længe, længe blev jeg i Huset her som Gæst,
Kendte næppe Trøstens Ord at sige;
Lange Aar svandt hen, da blev jeg manet af Din Præst,
At jeg for Haabets Lysalf skulde vige. —
</poem>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
