Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,530
Vor digtning i det syttende aarhundrede
og lige ned til Ewalds tidsalder maa, i
almindelighed tait, siges at have fulgt en
forfeilet retning. Den fjernede sig fra det rette
maal, hjemmet, istedenfor at gaa mod det.
Der er bare nogle enkelte som ikke tog
feil af veien, soin Peder Dass, Tullin og
fremfor alle naturligvis Holberg; disse kjendte
hjemveien.
Istedenfor at søge sin udvikling i
national aand gik digtningen ind under det
lærde væsen. Istedenfor at forbinde
dannelsen med livet skilte den sig fra dette og
«hentede næring af en i sig selv tør og
ufrugtbar studerings affald».
Livs-interesserne kom ikke frem i digtningen, nordisk
natur og folkeliv gav den ikke sit præg.
Det var en stuedigtning.
Digtningen var rimekunst, en øvelse i
en egen aii kunstig stil, og digterne var
studerede udøvere af denne kunst. De
boglærde nærede en overdreven, aandløs
beundring for de klassiske forbilleder og
strai-vede ogsaa med at frembringe latinske vers,
som ikke kunde blive andet end en ydre
ordkunst. Denne tørre syssel med at
efter-gjøre latinsk poesi viste sine skadelige efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
