Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,400
Med troens styrke har han lagt haand paa
mangt et nøgent fjeld, og hvor ingen
blomster spirede, hvor alt var toneløst og dødt,
der risler nu de friske kilder.
Derfor kan Kong Olafs minderige Ry
ingensinde gaa til Grunde;
med hver Dalens Slægt det hæver sig paany
fagert fra de friske Munde.
Hellig Olaf med sit hjerterode Skjold
dækker Klippen, hvor den kneiser mork og gold,
og hans Saga gaar,
gjennem Norges Vaar,
sodt som Fuglesang i Lunde.
Fra Welhavens store sympathi for
folket udgaar i hans digtning en retning hen
mod den objektive skildring. At naturen
nu vækker historiske minder, og at den i
huldren har sin egen aand, er allerede skridt
henimod dette. Netop som den personlige
farve lægger sig sterkest over naturen paa
grund af hans store sorg, kommer
romantiken med sine naturvæsener. Den
virkeligheds-skildring, han havde havt for øie lige
fra sit ophold i Frankrige, nærmer han sig
mere og mere. Disse folkelivsbilleder tager
dog ikke nogen stor plads i hans digtning.
Allerede i første digtsamling træller vi et
raskt og kraftigt digt, Lodsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
