Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET SIND SOM VAAKNER 35
Mor-Anna, som sat der og strikket paa en vott,
lot den synke i fanget og maatte le. Og Jo, som sat
der og bøtte paa et garn, smilte ogsaa, skjønt han
. prøvde holde sig.
Men Nils lo ikke. Han sat der med aapen mund
og hørte paa hende. — — Han saa paa og lyttet.
Og dog ikke netop paa hende som hun nu stod der,
men paa hende paa de steder hun nu var i sin
sang. — — —
Da hun endelig syntes at ha sunget sig træt,
gjorde hun hvad hun en stund siden hadde gjort ute:
hun kom hen til Nils, slynget armene om hans hals
og drog til. —
Bindingen faldt Mor-Anna av haanden ved synet;
men latteren laa endnu om hendes mund.
Gamle Jo kremtet alvorlig. Det saa ut som vilde
han reise sig. Han sat dog. Og saa kremtet han
alvorlig igjen:
"Nu er det bedst du passer dig, Nils!" —
Men Nils sat der og hørte intet der i stuen. —
— — —Saan gled den fremmede ind i deres liv.
Episoden fra hin kveld glemte ingen av dem, skjønt
ingen nævnte den med et ord til den anden.
— — — Den vinteren fremover var Jo Ved Sjøen
en uglad mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
