Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
lignende var opførtiKvalsmid, dernæst under de gjenstridige Altenlappers
Modstand tre i Egskal, Korsfjord og Lærreösjord samt en Kirke i Mass.
1723 blev han Sogneprcest i Altelt og Mask, hvor nu første Gang Guds
Ord blev forkyndt paa Lapsk. Ogsaa her virkede han under legemlig
Svaghed med utrtettelig Nidkjaerhed, til han 1728 forslhttedes til Over-
halden, hvor han atter i sin Menighed, fik (nogle faa) Lavper at virle
iblandt og døde 1758 som en »æret, elsket og bemidlet Mand.«
I Hammerfest ansatte v. Westeii en og i Korsnoes en Skolelærer
og drog dernæst videre, besøgte Loppeit, Skjærvøeri, hvor Christoffer
Normann (1718) ansattes til Kateehet for Tromsolapperne, blandt hvilke
han virkede til 1722, da han blev res.Cap. i Borge, endvidere Karlstm
Tromt3ø, Jbestad, Trontes, Kvædsjord og Lødingen. Her fandt han en
meget nidkjcer Præst, Jakob Parelius, (1720—1733) der med Iver havde
oplært de Unge, men da som en Folge af hans Formandtz Udulighcd de
Gamle vareihøi Grad vanlundige, ansatte v.Wefteii her en Skolelærer og
ndnævnte tillige Kjeld Stub til Miosioneer i Jbestad, hvis Lapper vare
i høi Grad forsømte. Hair drog uu videre til Hatnntero, hvor den nid-
kjære Præst Niels Schjelderup (l706—42) endnu kun havde kunnet ud-
rette lidet og derfra til Bodø, Folde11, Gildeskaal, Bejeren, Nodo og
Hero, hvortil han ankom lige før Nytaar 1719. Overalt undersøgte
han Lapperttes Vilkaar og sorhandlede med Præster11e, som, efterat de
havde faaet Øinene op for Lappernes store Vanlundighed og Ugudelighed,
modtoge ham med Velvillie og lovede ham Bistand. Hlm havde ogsaa
den Glæde at se, at Rygterne, som havde sagt, at de af ham omvendte
Lapper vare faldne fra, vare usande, tvertimod havde de saagodtsoiii Alle
vist sig bestandige. Hvor nu Lappertte reiste, havde de mest Bog i
Varmen, Gud i Munden og Christiits iOmgcengelsen. Dog stod endnu
meget tilbage at udrette, navnlig stode de vestligste og sydligste Lapper
d. e. de, som boede i de as Normccnd mest beboede Egne, mest tilbage,
som det jo ogsaa faldt Præsterne der vanskeligst at antage sig Lapperiie,
der udgjorde et lidet Mindretal af deres Menighed. Da v. Westcu kom til
Hero, hørte han, at de Svenske havde gjort Indfald iThrondhjemsegneiy
hait kunde derfor først vende tilbage dertil i Slutningen as April 1719·
Han medbragte 9 Drenge, hvoraf de 7 vare lapslez nogle Lapdreuge havde han
betroet forskjellige Præster (f. Ex. 2 til Heltberg) at opdrages og ud-
dannes af dem.1) Efter sin første Missionoreise havde han bestandig
isit eget Hus et Seminariuitt af Lappeborn, som han paa egen Be-
kostning opdrog til Skolelærere, thi han havde af Erfaring lært, hvor
lidet Børnene lærte as de ucle Lærere i Latinskolen, og hati stred derfor
«) Diitn Bibl. s, 649 ss· Erlandseu 1, 26t. 388. 2, 41. sl).103. Ham-
mond 311 si. 734 f. 742 is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
