Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
og ansaa sig for Christite· De betragtede Lapperne som store Troldmcend,
paadnttede dem det og benyttede sig af deres Trolddomskunster eller gave
sig selv af dermed, ja sor ikke hundrede Aar siden døde en Præst der-
oppe — ErikWerlattss af Foldeti (f 177Z) — sont var bekjendt og endnu
desl Dag idag staaer i stort Ry hos Almnen som en stor Djævle- og
Ganbesveerger og hentedes langveis sra for at bringe Djæveleii til
Raison. l) Blandt Andet, man tiltroede Lapperite, fortalte man, at de
lapske Troldmaend kunde i deres Ekstaser besoge fjerne Steder, og se,
hvad der foregik, og tale med Folk der. Ogsaa fortælles der hos Lap-
perite Sagit om om Mænd fra Fortiden (altsaa vel Noider), der havde
den Gave at kunne paatage sig, hvilken Skikkelse de vilde, for dermed at
besneere Folk og udføre deres Planer. Slig Tro har ogsaa været vidt
udbredt i Finland og er endnu ikke udryddet blandt (de sinske) Lapper2).
Sont et Bilag til Lapperiies Gudeloere og Sagn vil det ikke vcere
nden Interesse at betragte en af de Sangedigtninge, som, ihvorvel i
ringe Antal, leve paa Lappernes Læber som Levninger fra Fortiden.
Digtet hedder Peiven parneh (Solens Sønner) og er et af de ældste
og mest udforlige af disse Digtninge. Det angaaer Solsouuens Frieri
i Jwttelandet og er af Pastor Fjellner i Sorsele, en fodt Lap, meddelt
til Redaktionen sor »Läsning för Folket,« hvor det findes i Uddrag·s)
Det er ljendt ligefra Herjedalen til Juckasjcerfvi·
Angaaende de i Digtet forekommende Personer og Steder maa det
bemcerkes, at Solens Sønner tænkes beboende Peivepele (Sol- eller Dag-
siden, den sondre Side), hvormed Lapperne forstode det sondenfor Polar-
tredsen beliggende Kystlaud, hvis Jndbhggere kaldtes Solens eller Dagens
Sønner. Det ovenfor den beliggende Polarland udgjorde Mano-pele
(Maaiie- eller Natsiden), hvis Jndbhggere kaldtes Maaite- eller Natsideits
Sonner· Eti anden Olddigtning Peiven manah (Solbornene) fortæller-,
at Solens og Maanens Neitah (Dottre) havde fanget og tæmmet Vild-
renens Kalve, men at Maanepigen behandlede dem ilde og tilsidst slagtede
dem, saa at hun blev udeit Renhjord, hvorpaa huii blev optageii til
Maanen, hvorhen ogsaa hendes Afkom, Sagnenes Gjæk, Askovitz, ’
til Straf for sme Skjaelinsthkker, blev henrtjkket. Solens Datter
derimod beholdt sine Renkalve, hvoraf en Renhjord opvoxede. Hiiit var
Stannnoder til Solens Sønner, blandt hvilke Heltett i den her omtalte
Digtning ved sin Iaettebrnd blev Statnfader til Kalla parneh (Karle-
sonner, beromte Mænd), hvilke vare Opsindere af Stier, samt gik Paa
Jagt efter og taennnede Elsdyr· Ogsaa disse have Lapperne ophoiet til
Stjernehinnnelen. Qrioii, som de im kalde Arons Stad, hed nemlig for
«)Erla11dse112,121. 2) cnstken 1, 29. s)1849, 342 fs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
