Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Tider tænkte Lappertte sig Jabmeaimo som et midtertidigt Opholdssted,
hvor de Døde bleve nogen Tid, indtil de havde faaet nye Legemer, hvor-
paa de Gode kom til Nadiensaimo, de Ugudelige til Afgrunden; Rntaimo
eller Rotaainio, som da underlagdes en Behersker Rota, der svarede til
Pluto eller Djævelen, sotn i Almindelighed kaldtes Fudnos (Fanden), der
da tcenktes som Hersker-en over Fttdnosaime. Disse Forestillinger ere
imidlertid aabenbart»tagne af Christendomnien« Hvorledes Lapvertte tænkte
sig Tilstanden efter Dødeli, før de modtoge Paavirkning «af Christen-
dommen, er ikke ganske klart, dog turde vist Iesfens Beretning om, at
de teenkte sig de Gode ved Dødeit at komme til Jabmeaimo, de Onde, Tyve«
Bandende at lonnne til cho Mubben Aimo, hvor Glædett og Lyksalig-
hedctt langtfra er saa stor, være rigtig. Og naar vi sc hen til, at en-
kelte Nordboer s. Ex. Thorols Mostrarskjeeg paa Harald Haarfagers T»id,
havde en fra alle deres øvrige Landsmænd afvigende Tro, at de nemlig
efter Dødeti skulde tage Bolig i et Fjeld og der føre et lyksaligt Liv, da
turde det maaske være en Forestilling, sont hidrorte fra Omgangen med
Lapperne, og disse have vel tænkt sig Tilstanden i Jabmeaimo omtrent
som Saivoernes iSaivoainte. Ogsaa andre mythiske Væsener som Paha
Engel (d. e. den onde Engel) og andre onde Engle: Mubben, Du-
niken, Pergalak ere vist laante fra Nordmoendene.
Disse vare nu Lappernes egenlige Guder, men desuden antoge og
ærede de blotte naturlige Ting sont Guder-. Vi have fet, at de antoge
Solen for en af deres første Guder, fremdeles tilbade de Maaske, Tordett,
Bjerge, Søer, ja Luftens Himmellegeme, de troede ogsaa, der var en
Slags Guddom ved Lt)s og Mørke, Morgen og Aften, Lov og Græs-
Skove og vilde Dyr, Sundhed og Skjønhed, Helbred og Sygdom. De
troede, at Dagningen var helliget Radien, Aftningen Rota. De troede,
at visse Væsener Leib Olmak, opboldt sig i Skovene for at have
Tilsyti med Dyrene, undtagen Bjørnett (Jagtgnder). De vare iøvrigt
Kvindekjonnet sjendske, og naar Jnksakka havde gjort Pigefosteret til en
Dreng, overgav hun det til dem, og Barnet tilholdtes da at dyrke dem,
naar haii blev stor. Andre saadanne Væsner opholdt sig i Vandene, Zhiaze
Olmak eller Kiosa Oltnak, for at beskytte Fiskeite. De ansaa dem for gode
Guder og bade til dem for at faa Held til deres Jagt og Fiskeri. Bjsrnen
kaldte de Guds Hund, betragtede dett tildels sont et Menneske; naar de havde
skudt den, sang de en ijrnesang, hvori den bedcs at skaffe denc Lykke-s)
Fremdeles troede de, at der fandtes visse Egne, hvor der hnserede onde
Aander, Zhjteppes Olmak, i andre fandtes blodrøde Aander, Zhjalbs
tnctes Olmak, ja de troede, at de forskjellige Sygdomme havde for-
skjellige Aander, sont ndsendte dem. Til de onde Guder henregnedes
Hita ssinsk Hiisi), hvis Navn blot anvendtes til Eder-
’) Afttykt i tva. Vel-att. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
