Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
end i andre Næringsveie stode til, og Fjeldlappeii kan ved Sygdom blandt Re- ·
nerne eller andre Uheld i fort Tid miste mesten Alt, hvad hati eier, og
hans Flid, Omtankc og Maadehold kunne derfor ilte altid menneskeligt
talt sikkre ham et godt Uetotnme. Agerbcug vilde maaske give ham et
bedre og sikkrere Udlotnme, men han elsker sine Forfaedres Levevis for
hoittil, at han, ilke nodsaget dertil, skulde opgive den, og at drive noget
Agerbrng og Kvaegavl og tillige at have Rensdyr, som paa egen Haand
gil om i Sloveii og paa Fjeldeiie, ntuligvio som Bytte for onde Men-
nesker og vilde Dyr-, dertil elsker han deni for hoit og foretratler, hvis
han evner det,« at leve alene af Rensdhrsavl. Noniadelivet er hans Lyst
og Glæde og derfor have Kongebud f. Ex. det af Carl den tilende, der
lod Landet udstifte og for-bød Lapperite at flytte om, Intet kunne udrette.
Skulle de opgive det, maa det være ved Forholdeneo Magt. Men de-
længes altid tilbage dertil, og Historien oppebevarer slere Træl, der vise
os med hvilleii Kjærlighed Lappertie hcenge ved Nomadelivet. Hogstroiti
fortæller saaledes om en Lap, der under Gnstav Adols lod sig hverve
til Soldat og avancerede efterhaanden til Ritmester, men paa et Besøg i
Hjemmet blev han saa grebeii af Længsel efter den gamle Levevis, at
han tog sin Assled for at blive Fjeldlap· Et Sidestykte hertil er hin
Historie om en fjortenaarig Lappepige, som den volsfe Fyrste Jablonotvski
i Begyndelsen af dette Aarhundrede medbragte sra rnssist Lapland. Hatt
lod hende opdrage, og hun gjorde store Fremskridt og syntes med Kjær-
lighed at slntte sig til sin Velgjører og en ældre Korte, til hvem han
havde betroet hende, og i det Hele taget at være lykkelig. Det gik saa-
ledes to Aar. Da lod en rig Adelsmand tæt ved St. Petersbot«g nogle
Rentzdyr bringe til sin Park. Den Lapsamilie, der vogtede dem, tildrog
sig stor Opmærksomhed, thi det var Vinter, den havde medbragt sine
Stier, Glæder osv., og hele Staden valfartede derud for at fe dem-
Uforsigtigeii sorte Fyrsten Lappepigeii nied derud, men fra den Dag var
hun forandret, blev socgmodig, begyndte at skrante, og hvormeget man
end sogte at opmuntre hende, saa hjalp dog Intet. En Morgen var
» hun forsvunden, og det viste fig, at hun var vendt tilbage til sit Hjetti»
, Om en anden Lappepige fortælles det, at hun af den franske Hos-
retsprcesident Vivrette fra Dijon var bleven bragt til Frankrig 1792,
var bleven gift der med en formuende Haandvterker i Paris, men at da
him var bleven Ente, gjorde hun sin Eiendom i Peiigc og vendte til-
bage til Lapland.1)
Rensdyrencc Pasning og Alt, hvad dertil horer, giver Fjeldlappeii
itle lidet at bestille. Naar Oreriic, thi lnn disse bruge-S til Kjorseler,
s) Jlrndt 3, 208. Blom 1, 195« Enault 330. Hogstroiti 436. 450.
slank-nei- 149 f. Leein 177. Richter 1, 31. ltoninn 44· Suooii
lssls, 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
