Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
nembryde denne, men matt sulte, saa at der ogsatt indtræffer Uaar for
Rensdhret, navnlig naar Sneeti falder tidlig, og det da toer lidt med
Frost og Snesald bagefter. Saadanne Uaar ere dog sjeldne.
Da Rensdyret har et meget tykt Skind, lider det meget af Varme,
og søger derfor-, naar denne kommer, op paa Bjergene Det vilde ikke
heller ikke om Sommeren kunde leve paa Sletten paa Grmtd af den
Mængde Bremser, som findes der, og hvis Stit det meget frygter.
Mett ogsaa hoietse oppe forsolglcs det af Insekter. Saasnart Varmen kommer-,
myldrer der nemlig Millioner af Myg frem af de mange Moser og Kjær, hele
Lufteti er saa opfyldt med disse Dyr, at Folk se sig nodsagede til at
lgaa med Slør eller at besmore Ansigtet med en Blanding af Tjtere
og Mælk for at beskytte det mod disse Sutaadyr, som indaandes ved
Aandedrættet og trænge ind i Dtoeseboeme, ja ind i Øinene Men iseer ere
Myggene slemme mod Rensdhrene, hvis Horti ere overtrukite med en
blod, floielsagtig Hiid, der gjør disse overordenlig folsomme, og naar nu
en Sky af saadanne Inseeter sætter sig paa Hornene, bliver det stakkels
Dyr næsten galt af Smerte. sDet maa da flygte op i de høieste
Vjergegne, hvor det hellere bliver hele Dage uden Fode, end det tor
« driste sig ned til de lavere Egne. Ogsaa pleie Lapperue at antænde store
Baal, og Rensdhrene siikke da Hovederne ind i Nogen for at besiftertite
sig mod Myggene. Værst af Alle ere dog Bremserne mod dem, og en
eneste Brenise er nok til at sætte en hel Hjord i Skræk. Dette Tt)r
lægger sine Æg i deres Hud om Efteraaret, og Maddilerne leve der til
henved Foraaret. Slagter man et Rensdhr paa den Tid, finder man
dets Hud gjennemboret paa utallige Steder, og den dner til Intet.
Rensdhret lever da saaledes i Laplaiid bestandig paa Vandring,
opad Fjeldette til om Sommeren og nedad Landet til om Vinteren, og
det maa vandre destomere, da der gaaer 10, 20 ja paa sme Steder 30
Aar hen, inden det afgnavede Mos er kommet igjen. I det uorske, finsie
og sydsveuske Laplatid fore Rensdyrene derimod en anden Levevis, idet
de ved Sommerens Begyndelse, ·i Juni Maaned drage ned mod Jshavet,
hvor der er færre Myg og mindre varmt, og hvor de lunne bade sig i
og drikke Havvandet, hvilket sidste stal være et Lægemiddel mod Trofke i
Munden, hvoraf de plages i April· og Mai; desuden kunne de derved
blive fri for Utoiet De svømme da stundom om ude paa Havet med Horttetie
hævede høit i Veiret, saa at man skulde tro, det var en levende Skov-
J Slutningen af August vandre de atter til Fjelds og blive der, til
Sneen smelter-, da de drage nedad for at opsøge det fede Græs i de
bratte Fjeldenge og dernæst vandre ned til Havet-l)
·)Ann.1860.311. Var.1·1, 174. Blom 1, 204 fi. Vroie R ss. l)illon
2. 197, 211. Djnrbetsg 3, 307· Ensult 279 ttc Forcttlianinrek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
