Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Naar vi tage en saa overordenlig Tilvæxt af Befolkningen i Be-
tragtniiig, kcm det ikke forandre os, at de assidesliggende Fjelddale eller
Fjordbimde mere og mere ere blevne opdyrkede og tagne i Besiddelse as
Nybyggere. Navnlig er det gaaet ud over de saakaldte Renhaver. Disse
ere siorre eller mindre Jordstykker ved Soen eller længere oppe iLandet,
som Lapperne have ryddet og indhegnet for der at samle og malke deres
Nensdyr· Aar efter Aar skiftes der, nye Stykker ryddes, indhegneo og
gjodet3, og der voxer da der tidligere og bedre Grceo end andetsteds.
Saadanne Renhaver ere bekvcmmest til Dyrlning, og deni tilegne da
Nybyggerne sig, de gaa til Stedets Autoriteter, som giver dem Eieiis
domsret derover som over herrelost Jord uden at tage Hensyn til Lappe11,
som har ryddet dem. Kommer nu denne atter heri til de Steder, som
have været hans Eiendom, lader han Rentzdyrene gaa ad de Veie, de
have været vante til at gaa ad maaske iAarhnndreder, men hvor maaske
netop en Nybygger har anlagt en Mai-k, skjøndt der var mange andre
Steder at vælge til den, saa hæves der et Skrig over, hvorledes dennes
Gods nedtrædes as Rensdyrene og om Nomadevaeseneto Sladelighed;
Nybyggeren hidser sine Hunde paa Rentsdyrene, eller hmi skyder paa dem,
hvilket endog Ovrighedspersoner paa Tbinge have opmuntret Bonderne
til istedetfor at soge den langvarigere Rettens Vei, ja endog saadan
Taabelighed har været foreslaaet at gjore alle Lapper under et ansvars «
lige for den Skade en Laps Rensdyr kunde gjore paa en Bondeo Græs, men
derimod ilke det Tilsvarende at gjøre alle Nybyggere under et ansvarlige
for den Stade, en Bonde eller en af hans Hunde har gjort paa en Laps
Hjord. Jkke sjeldent er det kommet til voldsomme Optriit mellem Bonderlie
og Lapperne. Ved Alt dette og ved Brændeviderik ere mange Fjeld-
lapper blevne mere og mere sorarmede, Grasgaiigetie bleve mindre og
mindre, og der var ingen Udvei nden at blive Solap eller Tiggerlap
eller at soge Nord paa til mindre bebyggede og mere morsomme Egne,
en Udvei, der blev den almindeligsie1)·
Capitel 4.
De svenske Laps-er.
Idet vi nu ville undersøge, hvor langt mod St)d det historisk kan
godtgjores, at Lapperne have boet i Sverig« ville vi lade ude af Be-
tragtning de Slutninger, vi kunne drage af Stenoldsagerne og Sagnene
1)Sktkorgenbt1865. 141. 135· stoetctleth Bidrag. 1, 283 fj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
