Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-««-·k.«
k.
27
hexe. De levede af sagt og Fiskeri,. og brugte, i det Mindste tildels,
Stenvaaben, saaledes fortælles der, at Oroarodd af en Dverg fik nogle
Stenpile til Fortering, og at Thorficiit Bcejarmagn af en Dverg fik til
Gave en Steii, som altid ranite og altid vendte tilbage igjeni hans
Haaiid. De boede i Bjerg-·eller Jordhuler eller under store Stene,
og et Sted i deit ellers fabelagtige Didrik af Bevis Saga omtales en
i »Gamnie" boende Overg. Dvergene holdt sig for sig selv og indbode
ikke Menneskene til deres Gilder, men stod Ett udenfor- Hoieii og faa
til, bødes han ind.
Sammenstillc vi nu Alt dette med, hvad vi vide om Lapperne, ville
vi finde meget, som passer paa dem. Dvergenes Udseende ligner ganske
Lappernes, deres Charakteristik ligeledes, ligesaa deres Huler, der jo
som sagt et Sted kaldes Gannner (d. e. Lappehhtter), og vi maa her
lægge Mærke til, at Seb. Mitnster (1578) omtaler, at nogle Lapper
boede i Jordhnler, at endnu Hogfteoiii saa Jordhnler, hvori Lapveriie
havde boet af Frygt for Karelerne, og Læstadins omtaler ogsaa, at
Lapperiie have bret i saadanne. I Vort-end (Shdsmaaland, Øst for
Finveden, et historifk Opholdssted for Lapperne), hvor der findes mange
Halvkorsgrave og mange Sagn om Trolde, findes endnu deri Dag idag
.Hhtter, der ganske ligne hine Hytter, og saadanne kunne forfølges Nord
op i Dalariie, hvor Lapperne have bort. Naar det hedder, at Tvergeiie
ere rige paa Sold, da kunde dette skilles iForbindelfe med, at faa-
mange af de svenske Miner ere opdagede af Lapper f. Ex. Falnn, Sata,
Svappavarta, Ljusnedal. Doergenes magifke Skikke ligne dem, der
brugtes af de sinfke Folkeslag, og ganske tilsvarende Trolddom-Kunster
fortælles om Finnerne som om Dverge11e, og om Lapperne af deres
Naboer. Naar dertil kommer-, som ovenfor fortalt, at Dvergen Litur
af Nolf Krake fik »Finmarken (d. e. Finveden) i Soerig,« da vilde man
vist ikke tage meget feil ved at paastaa, at Dverge, Finner og Lapper
ere samme Folk. Samnie Folk kaldes nndertiden ogsaa Trolde, et
Nain der dog ogsaa maaske nærmest til Spot anvendtes om Jaetterne
(Bjergtrolde), og som maa vaere et bestemt historifk Folk, om end meget
nihthisk tillægges dem. Denne Antagelse bestyrkes lnavnlig deraf, at
man i Væretid kalder Lapperne Nordlapper og siger, at de ere Trolde,
og af at deri Trolddom, der kaldes Troldskud, kaldes der Vildlapperfknd,
Trolddom kaldes Lapperi, og i Begyndelseti af det 16de Aarhundrede
kaldes Troldntaend og Troldkoner i DonisaeternezLapper og Lappersker.1)
1) Art Bnesvingers Saga c.1. Ant. tidsstiktlt Rdn.1852,201. Tidril
af Berns Saga. lidt-. 1859,28·89. Fave Norske Sagn. Arendal1833 20ff·
Hervar og Heidreks Saga. 2. ttblptiek saml. til en beskr. sit-er Nons-
land. 51esuml. Vestetdotty 1ste bel. Weslekas 1789. 255. Udlptie1· anml
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
