Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FOKSTE SNE
169
Medens de nu gaar som bedst, de to, og tænker
paa Fred og ingen Fare, kommer Bamsen labbende
og vil i Kast med Koen.
Daniel gaar mod den, han maa verge sin Skat.
Og saa prøver lian at skræmme Røveren. Han raaber,
klapper i Hænderne og saadant. Men Bjørnen var
ikke af den Slags, at den lod sig skræmme, og lidet
til Sinds at give Slip paa sit Bytte for saa godt Kjøb.
Den gaar løs paa Daniel og slaar ham i Marken.
Som lian nu ligger der, bruger han det gamle
Kneb og lader, som lian er død.
Han holder Pusten, men det kan jo ikke længe
gaa, og da alting er saa forunderlig stille, synes lian,
han maa se efter den dyrebare Ko.
Han glytter lidt paa det ene Øie.
Jo, Bjørnen var der.
Den stod over ham og lurede vel paa, orn lian
Daniel ogsaa var rigtig død.
Da den opdager, at den er holdt for Nar, brøler
den dumpt og med indædt Vrede. Det er, som den
vilde sige:
— Haa, haa, Gutten min! Du vilde nok narre
mig, du, men der tog du feil.
Og saa tog den fat paa den stakkels Daniel,
flaaede Hovedhuden af ham, saa den bare hang lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
