Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FUGL OG ANDET SMAA VILDT
129
Lad den have det saa godt, til den lærer at
respektere skikkelige Selveierfolks allerbedste Nattesøvn.
Alligevel raader jeg Folk til at holde og beskytte
en saadan Hjemmehare.
Der er ligefrem Selskab i den.
I Regntider, naar jeg Dagen lang sidder indenfor
det større Nordvindn med mit Tegnearbeide, kan det
hænde, jeg ser den komme vraltende frem under
Verandaen, gaa lidt hen foran Verandatrappen og
glytte op til mig. Aldeles som vilde den se efter,
om ikke ogsaa jeg holdt mig inde i saadant
skammeligt Regn veir som i disse Dage.
En Gang troede jeg dog, at den var flyttet, og
det paa en Maade, som forøvrigt vilde være den
eneste, der var en saa udpræget Intelligens værdig.
Nemlig ved en Reise gjennem Luften.
Med dette hænger det saadan sammen :
Tidlig en Morgenstund hørte jeg det velkjendte,
skarpe, skjærende Skrig af en Ørn lige udenfor
Vinduet i det lille Gjestekammer, hvor jeg den Nat havde
havt mit Paulun.
Herfra kan en se lige ind i noget spredt Ungskog
og høi Lyng.
Skriget gjentog sig, og da jeg allerede ved første
Gang vidste, hvem det var, som aflagde sit fornemme
9 — Louis Moe: Langt, langt hort i Skoge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
