Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN STORJÆGER
73
Aa jo, saadant passede ikke ilde med Veiret i
Aften, men sandelig om vi maa ende i den Stemning.
Jeg faar komme med en lidt muntrere Historie til Slut.
Sig mig du, gamle Halvor Kaasa, begynder
jeg, har du nogen Gang kjendt en Mand her, som
de kaldte Lars Aasen, og husker du den kvistede
Granen, som stod ved Kirkeveien straks forbi
Landhandleriet, den, som de hug her iforfjor? — Halvor
kjender ikke dette — dog Lars kjendte han jo — men —
Nu begynder nogle af Selskabet at le, de kjender
aabenbart Historien, men da andre ligesaa tydelig
ved sit Alvor lægger sin Uvidenhed om denne for
Dagen, tager jeg fat.
— Det var Lars altsaa. Han havde været i
Selskab et Sted, og det var langt paa Natten, eller kanske
det var paa Morgensiden alt, da han paa Hjemveien
kom saa langt som til den Granen, jeg nævnte.
Det var den styggeste Kvistegran, nogen kunde
se for sine Øine, og saa drev altid Harpiksen ned
over den i hele Elve. Der kunde ikke bedre
Limpinde være til rigtig stor og tung Fugl.
Den er, som sagt, hugget nu, men Roden staar, og
det er netop der, hvor Fjorden gaar helt ind til Veien.
Naa, Lars var altsaa kommet hertil, da lian blev
var en Bevægelse i Vandet, ikke langt ude.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
