- Project Runeberg -  Om Arbeiderforholdene i Landbruget. /
39

(1897) [MARC] [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Husmandsvæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 39 —

Livstidsfæstet har ubestridelige Fordele fremfor Aarmaalsfæstet.
Bevidstheden om, at han her har fundet et Opholdssted og én
Virkekreds for Fremtiden, har som oftest en gavnlig Indflydelse paa
den livsfæstende Husmand selv. Han betragter med større
Interesse den Jord, han har fæstet, han føler sig knyttet til den, næsten
som om den var hans Eiendom, og han lægger med Iver sit
Arbeide til for at dyrke den bedre og øge dens Avling. Det kommer
jo ham selv og hans Familie tilgode, og i Almindelighed kan han
gjöre Regning paa, at de Grundforbedringer, han iværksætter, skal
gavne hans Søn efter ham. Det livsvarige Fæste binder
Husmanden ganske anderledes til Gaarden, til Stedet og til de Mennesker,
med hvem han der færdes sammen. Det giver ham et andet Syn
paa Forholdene i det Hele taget der paa Gaarden; han er mere
villig til at anstrænge sig for at sikre et godt Resultat af
Gaards-driften og alt, hvad dertil hører. Han tager Del i sin Husbondes
Anliggender og er villig til at fremme hans Interesser. Det er
naturligt, at et godt Resultat af Gaardsdriften i mange Tilfælde
ogsaa vil have en tilbagevirkende Indflydelse paa hans egen Stilling.
Det er ligetil, at Husbonden lettere og med større Velvilje baade
kan og vil yde sine Husmænd en og anden Bistand eller Lettelse,
naar han ser, at hans Gaardsdrift ved deres Flid og Duelighed
gaar fremad. Ved denne Ordning vil derfor lettere det Forhold
indtræde, at Husmanden betragter Stedet som sit Hjem, hvilket
han gjerne vil opretholde. Han bliver derfor en bedre og paalides
ligere Arbeider, der med større Iver vil paase, hvad der kan tjene
til at fremme Husbondens Velfærd.

Livstidsfæsteren betragter sig selv som en mere agtbar Mand i
Samfundet end Aarmaals- eller Opsigelsesfæsteren, der flytter og
flakker uden at knytte sig mere bestemt til noget Sted. Denne,
almindeligvis saavel i økonomisk som social Henseende bedre,
Stilling giver Livstidsfæsteren Selvagtelse, og den giver ham Ansvarsfølelse
ligeoverfor dem, som er afhængige af ham, hvilket har en gavnlig
Indflydelse paa ham selv. Han vil derfor i Regelen være en
bedre Husmand end Opsigelsesfæsteren.

Har altsaa Livstidsfæstet ubestridelige Fordele for begge
kontraherende Parter, kunde det synes underligt, at dette ikke er det
eneste eller ialfald det almindelige; men saa er det ikke. Uagtet
der er Grund til at antage, at saavel Gaardmænd som Husmænd
har været opmærksomme paa Fordelene ved Livstidsfæstet, er det
dog en Kjendsgjerning, at denne Ordning i den senere Tid mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:44:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/landbruget/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free