Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Husmandsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 36 —
I Tromsø Stift antager han, at der ikke er nogen
væsentlig-Nedgang i Husmændenes Antal.
Den off. Stat. C No. 11 for 1875 Side 167 angiver
Antallet af
Mænd. Kvinder. Sum.
Husmænd med Jord . . 47 940 4 886 52 826
—*— uden — . . 687 407 1094
Tilsammen 48 627 5 293 53 920
Ovenfor er oplyst, at Husmændenes Antal senere yderligere
er aftaget, idet der i 1890 var :
Mænd. Kvinder. Sum.
Husmænd med Jord . . 26 548 3 077 29 625
Afgang fra 1875 ... 21 392 1 809 23 201
Afgang ° 0..... 44,7 36,1 44,8
Af disse Tal fremgaar, at Antallet af Husmænd med Jord er
i stærk Aftagen. Hvorvidt dette er gaaet lige hurtig over hele
Landet eller falder særskilt paa enkelte Landsdele, foreligger derr
saavidt os bekjendt, endnu ikke Oplysning om.
Disse statistiske Oplysninger finder dog nsppe fuld Stadfæstelse
ved, hvad man kan erfare ved Reiser i Bygderne. Der høres
vistnok Forklaring om, at Husmandspladsene, ved forekommende
Lei-ighed, nedlægges til Ødemark eller Havnegang eller, naar
Beliggenheden egner sig derfor, inddrages under Gaarden istedenfor at
besættes paany, men det tør maaske tænkes, at nogen Forskjel i
Forstaaelsen af Begrebet „Husmand", eller i de Betingelser,
hvorefter Inddelingen og Beregningen er udført, kan have givet et Ud.
slag, hvor Husmændenes Antal statistisk seet kan synes stærkere
aftaget end i Virkeligheden er Tilfældet.
Aarsagerne til Nedgang i Husmændenes Antal angives
forskjellig. "Undertiden høres i enkelte Landsdele, at det er
vanskeligere nu end før at faa Husmænd og Tjenere. Arbeiderklassen
synes at foretrække Stillingen som Dagarbeidere, idet denne synes
tildels at tiltale mere, maaske fornemlig ved den Frihed,
hvormed den tilsteder, at man en og anden Dag efter Godttykke gaar
til Arbeide eller ikke, eftersom det i Øieblikket maatte falde mest
beleiligt. I enkelte Bygder høres endog, at især Ulysten til at tage
Tjeneste er ganske overhaandtagende.
Den mest almindelige Aarsag til Husmandspladsenes
Nedlæggelse høres der dog, naar man taler med Gaardbrugerne, er Hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
