Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Elskovskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Und kiissen ihn,
So wie ich wollt’,
An seinen Kiissen
Vergenen sollt’!
Utallige digtere har varieret æmnet om de kvæ
gende og dog brændende elskovskys.
Ned over mig livssvulmende strømmer
Kyssets glødende purpurregn,
synger Valdemar, da han mødes med Tove, og Aare
strup jamrer:
Forgæves! Jeg soger
Hin sødme, som brænder
Hos dig allevegne
På mund og på hænder.
Denne »brændende sødme« synes at være et übe
drageligt karaktermærke for et ægte elskovskys; vi
genfinder den også hos Heine:
Die Welt ist dumm, die Welt ist blind
Und dich wird sie immer verkennen;
Sie weiss nicht, wie suss deine Ktisse sind,
Und wie sie beseligend brennen.
Hvilke fornemmelser, der ledsager det første kys,
er skildret i den gamle naive og dog så raffinerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
