Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Sarkophagens Laag er ikke død, nei , hvo tør sige
det? Og hvo tør sige, at hun er as Marmor«2 Neias
Kjød er hun,— as det varmeste Kjød. O , havde der
ikke været Folk»i Nærheden, jeg havde vistnok kastet
mig paa Knæe, og trykket et Kys paa de svulmende
Læber, ja, var jeg bleven længer staaende , jeg havde
sandsynligviis gjort det alligevel;" men jeg hørte kjendte
Stemmer i Logen ved Siden af, som kaldte mig bort.
Jeg traadte ind i Logen, —- jo , ganske rigtigt, —
det var Sir Iohn C. og Miss Ellen, Personer, hvis
Bekjendtskab jeg , nogle Aar tidligere, havde gjort i
Norge paa et Gjæstgiv«ersted,- Vossevangen, et Bekjendt-
skab, som jeg allerede har omtalt paa et andet Sted-
Ak stakkels Ellenl endnu henrivende skjonz men hvor
foraztdretl Jeg aftalte med Sir Iohn, at vi , samme-
Dags Eftermiddag, skulde træffes, for tilsammen at
begitie os til det Sirtinske Kapel, for der at høre
Allegri’s lseromte Miserere.
Klokken to sadde Sir Iohn og jeg· allerede iKa-
pellet· Kapellet bestaaer af tvende Afdelinger, som-
skilles ad ved et Gitterz ikkun den forste af dem staaer
aaben for Damet—z til den inderste, hvori Alteret findes,
have Mænde11e Adgangz der sadde Sir Iohn og jeg-.
Deit saakaldte Agonie, der er en sand Agonie, begyndte–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
