Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
der klyngede sig i Kjærlighed op mod ham, og der
udaandede en underfuld Duft. Eet af dens Blade
berørte hans Kind, og i samme Øieblik følte han sig,
som om han var bleven befriet fra en dræbende Oval,
—- og han følte en uudsigelig Vellyst , som varmede
og opløfte hans Bryst. Men atter saae han en ny
Torn trænge ud af Rosens Stængel, og den blev
hvert Øieblik længere , og dens hvasse Spidse var
rettet mod den underskjonne Lilie. Da blev han grebet
af en grændseløs Angest: han omarmede Lilien, og
trykkede den med Kraft mod sit Hjerte. Men Tornen
kom nærmere og nærmere, indtil den endelig naaede
hans Arm, som den gjennemborede, og da den berørte
Lilien, da blev denne til en Taare, som hvert Øieblik
blev større, indtil den endelig omgav ham som en Søe,
der steg uafladelig høiere , indtil den omsider over-
svommede ham.
Her bevægede Otto sig atter urolig, og Drømme-
billederne fortrængtes for en Tidlang.
Efter nogen Tids Forløb fremstillede de sig igjen·
Det var den samme Rose, der var fremvoret af det
varme, det strømmende Blod; men dens Stængel var
ikke længer høi som det høieste Træe, den var ikkun
af en almindelig Nosenbusks Størrelse. Af sNosens
Kalk fremsteg en gjennemsigtig, ætherblaa Damp, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
