Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
»Det trøster mig imidlertid,« sagde bun, »at den
slette Haandskrift nok vil gjøre det umuligt for dig, at
finde ud af Indholdet«
Men det lod ikke til, at Alonzo havde vanskeligt ved
at forstaae denne Haandskrift, thi han læste Følgende
høit, uden at hans Stemme et Øieblik blev afbrudt:
Qvad om Vidrun·
Aftenen har lagt sig over Soen og dvsset den i
Ro; Taagen dukker op mellem Markens Straa og treen-
ger fra Fjeldklvfterne som mægtige Spøgelser frem over
Engen, og fordriver de summende Insekter-. Hvem brøle,
idet de komme tilbage fra Græsgangene; ellers er Altsaa
stille og tvst, undtagen Vandfaldet, der tordner langt
stærkere.
»En saadan Aften var det,« sagde Erik, den gamle
Skjald, der stod udenfor sin Hvites Dør, »en saadan
Aften var det, da Kjaempen, som hviler iHvien hist paa
Borgences, faldt; da Nagnhild, den deilige, faldt; da
Odder, der var Heltenes Lys, faldt. O! ei havde
Vidrun i sin Magts Dage troet, at hans Slægt skulde
bortveires pludseligt som Høstens Løv; ei havde han
troet, at der af hans lede saa snart neppe skulde findes
Spoer, — en Hoi kun over hans Been, og en Steen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
