Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Du tænkte mindst, at Frygtm, den Forræder,
Mig lokke vilde til din Skat at vant-.
Men saa I ere, Mammons svage Børn, J!
Man kun i Eders Hjerter griber, Eder
Til Daad kun driver, naar man Guldet rører-.
De mange Ord jeg talte dybt og stærkt »
Til dig, til Hjerte og Forstand, kun svagt
De pirred’ dine Øret, men da saa
Jeg sagde, Manfred raned’. Eders Skatte,
Da foer en Gysen gjennem dine Leminer,
Du stod, som Esvetræet staaer, der gribes,
Naar Aftenen er stille, af et Pust,
Der slaaer fra Fjeldet ned, hvor Fossen toner:
Du skjælvede, og Sved, som Fossens Skum,
Paa Panden stod. Og nu, naar sørs«t du savner
Hvad kjærest er, dit Guld, og troer, at Manfred
Det ranet har, da vil et Tordenveir
Jgjennetn dine dorske Lemmer gaae,
Og du vil løbe om, og raabe: hjælp!
Hos dine Venner; du vil tænde dem
Med Angst og Brede: Manfred træffe vil
Dit Lyn, jeg derfor maa til Arbeid’ sluk-
Oan vender sig om.)
Men hvordan vil jeg kunne sinde nu,
Jblandt de mange Træer ber, det ene,
Som du har valgt? dog bi! hist jeg seer eet!
Det valgte vist du, tbi det Store lokier; .
Desuden bar jo Træet hist alt længst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
