Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
ketsomhelst Individ blandt dem, der i gamle Dage bleve drevne
hen til den evige Stads barium.
At der maatte hengaae et temmeligt langt Tidsrum, inden
denne Digler - Dilettantisme, der greb saa vidt om sig, kunde
blive bekjcempet, var en nodvendig Folge af de Begivenheder,
der gave Norges historiske Liv en saa ganske forskjellig, en saa
ganske nye Retning. Det var saa ganske naturligt, at det
hele Publikums ncesten udeelte Opmcrrksomhed maatte blive
taget i Beslag, for at folge det nye Statsliv i dets Functio
ner; til Poesiens Rost kunde Publikum altsaa ikkun lytte i
Forbigaaende; det vilbe derfor neppe erholde saa dyb Indsigt
i dens Voefen, at det kunde mcerke, enten, naar denne Rost
begyndte at skurre, og da rette paa den ved at misbillige, eller,
naar den klang mere end almindeligt fuld og rem, og da op
muntre den ved at bifalde; fra Publikums Side var folge
ligen Intet at vente. Dilettantismen maatte altsaa vedblive
at herske flere Aar igjennem; dens Time kunde forst staae,
naar de indre og ydre politiske Forholde vare blevne saaviht
ordnede, at de ikke krcrvede Nationens hele udeelte Opmcrrk
somhed; men da dette Tidspunkt indtraf, blev det en historisk
Nodvendighed, at Timen ogsaa strax maatte siaae.
Det var saa ganske naturligt, at det norske Folk, ester
igjennem et saa langt Tidsrum at have vcrret Danmark un
derkastet, nu da det havde faaet sin Selvstcrndighed igjen,
maatte tragte efter ved enhver Leilighed at lcegge denne for
Dagen; ethvert Skin af Afhcrngighed af Danmark maatte
vcere det norske Folk modbydeligt; det maatte ligeoverfor dette
fornemmelig attraae at vise sig stort og vcegtigt. Men nu
var det utvivlsomt, at vi, medens vi i politisk Henseende vare
fuldkomment selvstendige, og turde trcede med Dristighed hen
for at maale Os med vor gamle Forbundsstat, i literair Hen
seenhe ikke glene vare dens Underordnede, men selv vedbleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
