- Project Runeberg -  Breve /
14

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14
jeg enster da at tilhore dette herlige Element. I saadanne Die«
blikke falder en af Tine Landsmcend, som jeg traf paa en
Dampbaad i Middelhavet, mig i Tanken. Vi lob nemlig en
deilig Sommeraften ud fra Livorno. Havet var aldeles stille,
det laae som en blank Staalplade. En hoi, kraftig Mand
spadserede op og ned ad Dcrkket. Der var noget Aabent og
Djcervt i hans Ansigt og Holdning, som lokkede mig. Jeg
tiltalte ham, og blev snart draget ind i en Samtale med ham.
Da denne havde varet en Tidlang, udbred han: «Ja i Sand
hed! det er ikke vanskeligt, naar man er ombord, ved fecste
Diekast at udsinde en Landkrabbe. See den Englcrnder, som
stetter sig til Ncclingen hist henne. Jeg skal give min Eed
paa, at han aldrig for har lugtet Soen, uden maaskee paa
Overfarten fra Dover til Calais!" En Semand altsaa, tcrnkte
jeg. Er De Somand, om jeg ter sporge? henvendte jeg mig
til ham. «Ja," svarede han, »ofte har jeg vceret i disse Far
vande; i Keisertiden commanderede jeg en Coruette; jeg er
<^2nitl<!ne (^orvetle.» Vor Samtale tog her atter en
anden Retning. Imidlertid havde Vinden begyndt at reise
sig; den tiltog hvert Dieblik; Velgerne bleve alt helere og
helere. Det forekom mig rigtignok, at min (^pilnine 110
t^oi velle alt som Velgerne stege, blev efterhaanden blegere
vg blcgere; men, hvorledes, tcenkte jeg, en li»pitaine <Io (^or
velte, det cr jo umuligt! Han log snart Afsked fra mig, og
begav sig ned i Kahytten. Siden efter saae jeg ham, den
hele Reise igjennem, ikke. Jeg antog omsider, at han, uden at
jeg havde bemcerket det, var gaaet i Land paa et eller andet
af de Steder, som Dampbaaden havde anlebet, men nei. —
Ikke lidet forbauset blev jeg, ved, efter vor Ankomst i Marseil
les Havn, at see et blegt Ansigt, omviklet af et Torkloede,
stroekke sig ud af Kahytdoren. Trcekkene vare mig bekjendte.
Er det muligt! Jo i Sandhed, det var min lle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free