Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111*
have givet store Lofter, ophøre at udvikle sig,
saasnart de blive gifte, og da de ikke udvikles,
uundgaaeligt gaae tilbage. Hvis Hustruen ikke driver
sin Mand fremad, hæmmer hun altid hans
Bestræbelser. Han ophører med at bryde sig om hvad
hun ikke bryder sig om; han attraaer ikke længere
og ender med ikke at lide, ja at skye Selskab med dem,
hvis Tilbøieligheder han tidligere delte, og som han
frygter nu ville skamme ham ud, fordi han har forladt
dem; hans høiere Evner, baade Aandens og Hjertets
blive da ikke mere kaldte til Virksomhed. Naar nu
denne Forandring falder sammen med de nye
egoistiske Interesser, som Familien skaber, er han
efter faa Aars Forløb ikke forskjellig fra dem, der
aldrig have havt andet Onske end at tilfredsstille
en lav Forfængelighed i Forening med deres
Kjærlighed til Penge.
Hvad et Ægteskab vilde være mellem to
Mennesker med udviklede Evner, med samme Anskuelser,
samme Forsæt, hinanden lige med den bedste Art
Lighed, den som Overensstemmelse i Evner og
Tilbøieligheder giver, ulige kun ved disses
Udviklingsgrad, idet den Ene overgik den anden i hint, den
Anden den Første i dette, et Ægteskab mellem to,
som knnde nyde den Glæde at see op til hinanden, og
vexelvis at lede og ledes paa Udviklingens Vei — det
skal jeg ikke forsøge at beskrive. De, der kunne fatte
det, behøve ikke min Beskrivelse; dem, der ikke
kunne det, vilde den synes en Drøm af en Enthousiast
Men med den fasteste Overbevisning hævder jeg, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
