Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
guddommelige Straaleglans, som havde gydt sig ud over
hende, kastede nu en skrækkelig Skygge foran sig. Bag
Musikken hørte hun Torden. Sorgen fulgte hendes gen-
fundne Lykke i Hælene. Den gamle Fjende, som hun en-
gang havde troet, hun var færdig med, var vendt tilbage.
Den sad igen og lurede paa hende i alle Kroge. Den listede
sig om bag hende, rede til at springe frem, kaste sig over
hende, gribe hende om Halsen med kolde Fingre og dræbe
hende, knuse hende under en Sorg, som hun vidste, hun
ikke kunde leve med. Nu elskede hun ham af hele sit Sind
og al sin Evne; hvor kunde det nogensinde have været
anderledes? Han tilhørte hende, — og hun? Hun levede
jo kun ved ham, hun følte sig saa fast bunden til ham, som
om hun havde været en Del af ham. Hun forstod bogstave-
lig ikke, hvorledes hun skulde kunne leve, hvis han døde.
Hun syntes, at med hans Død vilde noget, der laa til Grund
for hele hendes Tilværelse, skille sig ud fra hende og tage
al Evne til at leve med sig. Men det vilde kun være en Let-
telse. Tanken om Tiden efter hans Død, om Livets uende-
lige Ensomhed uden ham, var saa rædselsfuld, at hun ikke
troede, hendes Forstand kunde bære det.
Elo
Bennett var vaagnet og laa og saa paa hende i feberagtig
Angst. ,,Lloyd,” gentog han, og hans engang saa dybe og
myndige Stemme skælvede ynkeligt. ,, Jeg havde Uret, jeg
beder Dem om at blive. Gaa ikke fra mig.”
I næste Øjeblik laa Lloyd paa Knæ ved hans Seng. Hun
greb en af de store, magre, senede og feberhede Hænder:
pAldrig, aldrig, min kæreste Ven, aldrig saa længe jeg
Evers
IX
Da Adler hørte Bennetts usikre Skridt paa Trappen og
hørte Lloyd sige til ham, at det hastede ikke, og at han kun
maatte tage et Skridt ad Gangen, drejede han sig hurtigt
rundt fra Vinduet i Glasværelset, hvor han havde staaet
og set ud paa Frugthavens røde og gule Blade, som
hvirvledes rundt i Oktoberblæsten, trak sin Herres Stol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
