Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
om hun ikke kunde elske ham, behøvede hun dog ikke at
hade ham. Naar hun søgte at bekæmpe dette Had, lededes
hun ikke dertil af nogen Tanke om eller Følelse for Ben-
nett. Denne Tilskyndelse udsprang ikke af noget Hensyn
til ham, men snarere af et Hensyn til hende selv. Men hvad
hun end gjorde, blev Hadet ved at leve i hende. Hun kun-
de ikke drive det ud af sin Sjæl. Besmittende og nedbry-
dende hende trods al hendes Modstand, alle hendes oprig-
tige Bønner, groede den onde Følelse hos hende og borede
sine stærke og giftige Rødder ned i hendes Væsens Bund.
Hun følte, at hun trods det skete vilde vedblive med sin
Gærning, men hun troede, at hun ikke i Længden vilde
kunne fortsætte en Gærning, der saaledes som hendes var
grundet paa Medfølelse, Godhed og Menneskekærlighed,
naar hendes Indre var besat af et aarvaagent, uudryddeligt
Had, der røvede al hendes Ro og fordærvede enhver god
Tilskyndelse og hver uselvisk Trang hos hende. Det var
en Forbundsfælle til den Fjende, hun altid kæmpede imod,
en Forrædder, der hvert Øjeblik kunde aabne Portene for
den virkelige Fjendes sejrrige Indtrængen.
Men var det dens eneste Forbundsfælle? Var det den
eneste falske og nederdrægtige Angriber, der drog Fordel
af hendes spredte Forsvar? Var den uvelkomne Gæst
alene? Havde han ikke en Fælle, der var endnu ondere,
endnu mere ubarmhjærtig, mere forræderisk og farligere?
For første Gang forstod Lloyd, hvad det vilde sige at be-
drage.
Hendes Kammerater gik i den Tro, der for dem var
ganske selvfølgelig, at hun var blevet hos sin Patient, lige
indtil han døde. Til at begynde med var denne Fejltagelse
hende kærkommen, fordi hun i den saa sin Frelse, den
ene heldige Omstændighed, som gjorde det muligt for hen-
de at fortsætte sit Liv; og i nogen Tid holdt hun helt op
at tænke derpaa. Dette Afsnit af den sørgelige Tildragelse
var forbi. Nu vilde alting komme i Orden igen. Om kort
Tid vilde Begivenheden være glemt. Men hun mærkede
"snart, at hun ikke kunde glemme den. Alt som Tiden gik,
paatvang Tanken om hendes stille, passive Bedrag sig hen-
de oftere og oftere. Hun huskede, hvor let det om Aftenen,
da hun kom hjem, var faldet hende at lyve for sin Ven-
inde. Hvor kunde det være, at Løgnen saa glat var gledet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
