Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - II. Den kvindelige opdragelse. Fællesundervisningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
os har til uddanuelse, staar tilbage for mandens, er en
kjendsgjerning, man ikke tør lukke øiet for.
Universitetet er saaledes, for at nævne et eksempel,
nu aabnet for begge kjøn; men hvor meget vanske
ligere er det ikke for kvinden at opnaa en god eksamen!
Skulde hendes adgang til at studere i virkeligheden
være den samme som hans, maatte der være sørget
for en tilsvarende skoledannelse for hende.
Hidtil har dette dog langtfra været tilfældet. Og
de norske kvinder, der har underkastet sig universi
tetets eksamen, har været nødsagede til ved kostbar
privatundervisning og i forholdsvis kort tid at erhverve
de kundskaber, som manden gjennem aarrækker skridt
for skridt tilegner sig.
Om forholdet skulde blive lige, maatte vort kvinde
lige undervisningsvæsen undergaa en større forandring.
Pigeskolerne maatte enten gjøres til offentlige anstalter
og omdannes efter en bestemt og forbedret plan; eller
ogsaa maatte man give de kvindelige elever uind
skrænket anledning til at deltage i undervisningen
sammen med gutterne.
Den første udvei vilde have sine store vanskelig
heder og utvivlsomt falde kostbar. Under vore for
hold synes derfor f æ llesunder visningen at maatte
komme mest i betragtning. Og henimod dette raaal
er der nu gjort skridt, idet det norske storting 1884
har bevilget Breviks kommunes ansøgning om at til
stede piger adgang til den der oprettede middelskole *).
*) Senere har stortinget ogsaa meddelt et par andre kom
muner samme tilladelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
